Graviditet

Kroppen opfører sig anderledes end den plejer, og måske er du træt, anspændt og i et svingende humør.

Hos KvindeRo kan du få en særlig afspændingsbehandling for gravide, og hvis du har lyst til at forberede din krop på den forestående fødsel, kan jeg hjælpe både dig og din fødselspartner, med at føle jer parat.

Graviditetsafspænding Kropslig fødselsforberedelse

Din gravide krop

Ligesom at vores kroppe er forskellige i alle andre henseender, så er det også forskelligt hvordan kroppen reagerer på en graviditet. Jeg har tidligere givet behandlinger hos Jordemoderkonsultationen i Skejby, og derfra har jeg gode erfaringer med at lindre smerterne ved bækkenløsning.
Afspændingen bliver udformet efter hvad du har brug for. Det kan fx være:

* væske i ben og arme
* uro i kroppen
* tankemylder/bekymringer
* frygt for fødslen
* bækken-/lændesmerter
* nakke-/skulderspændinger

Bestil tid

Hvad er en afspænding?

En afspænding  handler først og fremmest om at få ro på dit autonome nervesystem. På de 90 minutter når vi altid at snakke sammen om, hvordan du har det, du kommer på briksen og får afspændende greb over hele kroppen og så runder vi ofte af med en simpel øvelse, du kan tage med dig hjem. Det kan fx være en åndedrætsøvelse, du kan tage med dig til fødslen.

Afspændende greb er altid blide og rolige, for det er først der, vi kan slippe spændinger og smerter. Du er fuldt påklædt under hele afspændingen, og vi finder sammen ud af, om du skal ligge på ryggen eller på siden.


Bestil tid

Hvem er din behandler?

Mit navn er Stina og jeg er Psykomotorisk Terapeut.
Ærligt talt - det er noget af en svær titel, men tidligere har det heddet Afspændingspædagog. Måske det giver mere mening for dig?

Læs mere

Er du i tvivl?

Så er du hjerteligt velkommen til at tage kontakt og høre mere. Du skal føle dig tryg i mine hænder, så hvis du er det mindste i tvivl om en Graviditetsafspænding vil være noget for dig, så send mig en besked og jeg skriver eller ringer tilbage.

Kontakt

Send mig en mail, hvis du vil høre mere eller er i tvivl.

Kontakt
Pris

800,- for en enkelt behandling
3500,- for et forløb á 5 gange

Bestil tid