Fødselsberetning som redskab

Hvordan gik fødslen?

Når folk spørger sådan, forventer de oftest at få et svar, der beskriver den som enten kort eller lang, barskt eller som at smutte en mandel. Og tit kommer samtalerne omkring fødslen også til at handle om alt det vi kan måle. Barnets længde, vægt,
pressefasens længde osv.
Alt det, som også står i jordemoderens journal.

Men hvad med DIN oplevelse af at føde. Hvornår kan den få plads?

Måske har du en enkelt veninde eller to, som gerne vil høre mere, men det kan være svært at spørge ind til en fødsel. Især hvis man ikke selv har prøvet det.

Jeg har været så heldig at kunne tale åbent med min mand, og fordi min mor også var der, har vi også haft et fælles udgangspunkt for en snak. Men vi har også vidt forskellige oplevelser.

Derfor kan jeg kun anbefale, at du prøver at notere DIN oplevelse af fødslen. Det kan godt være, at den på papiret var hurtig og ukompliceret, men for dig føltes fødslen som et mareridt uden ende.

En fødsel er starten på en stor forandring i dit liv. Uanset hvor mange gange du så end har gjort det.  Alligevel kan du måske nikke genkendende til, kun at kunne huske fødslen i brudstykker. Det er helt naturligt. Vores sind er så smart indrettet, at det fortrænger situationer der har været for hårde, smerter der har været for uudholdelige. Og netop derfor mister kvinder ikke automatisk lysten til at få flere børn efter, de har prøvet at føde.

Men det betyder også, at det kan være svært at huske og at genskabe dit barns vej ind i verden. 

Hvis du har født for nylig har du stadig mulighed for en samtale med din jordemoder om fødslen – det er selvfølgelig især relevant, hvis det har været en kompliceret fødsel. Men uanset, hvordan din fødsel er blevet noteret, uanset hvor dygtig jordemoderen syntes du var, uanset hvor lidt smertelindrende, du har fået, kan du have behov for at mindes din fødsel. Og det kan en fødselsberetning hjælpe dig med. Du er selv herre over, hvor meget og hvor lidt du vil have skrevet ned, og du kan selv bestemme,
om andre skal have lov at læse med.

Start evt. med at tage en snak med den eller dem, du havde med til fødslen af dit barn. Hvis du har billeder eller måske endda din journal, kan det jo være et godt udgangspunkt. Ellers kan du bruge spørgsmålene her:

Hvordan husker de forløbet?

Hvad tænkte de undervejs?

Hvordan oplevede de dig?

Det kan være med til at sætte gang i din egen hukommelse. Måske er det lige præcis din mands oplevelse af at kede sig undervejs, der sætter gang i et minde hos dig om, at du var så taknemmelig for hans nærvær.

Under min datters fødsel havde jeg en følelse af at miste kontrollen over smerterne. Jeg følte, jeg lå i timevis og skreg og brølede, og vigtigst, så følte jeg mig enormt alene. Det var først da jeg kom til den erkendelse af ensomhed og forladthed og delte den med Rasmus, at jeg fandt ud af, at han havde været hos mig hele tiden. Han lå lige bagved mig i sengen. Aede mig, når han fik lov. Måske havde den fortælling aldrig fået lov at komme frem, hvis ikke jeg havde sat mig ned og noteret min oplevelse. Måske havde jeg for good været indestængt og ubevidst fornærmet over at have været helt alene med min datters fødsel.

Det at føde et barn er i mange tilfælde også en voldsom oplevelse for din krop. Også efterfølgende. Du er måske ikke vant til at gå så meget med din krop, som du har været nødt til under en fødsel. Du har måske aldrig oplevet så intens en smerte før. Og måske har det været enormt grænseoverskridende for dig, at have fagfolk stående mellem dine ben. Når du går i gang med at skrive din beretning, vil jeg også invitere dig til, at du undervejs spørger dig selv: hvordan var det egentligt for min krop.

Hvordan brugte jeg kroppen, hvordan lyttede jeg til dens signaler?

Kunne jeg på noget tidspunkt give mig hen og lade den gøre sit arbejde?

Alt dette kan have eller få betydning for dit forhold til din krop sidenhen. Mange kvinder spænder fx enormt meget op omkring deres baller og bækkenbund, fordi det har været så stort et kontroltab at skulle give slip den vej. Ved at blive opmærksom på dine reaktioner, vil du nemmere kunne bearbejde og hele.

En del af den proces kan du selv sætte i gang ved at skrive en fødselsberetning.